Kraina anno 2005
Her er så et par billeder fra Kraina som der ser ud i år 2005. Faktisk havde jeg troet der ville være ryddet meget mere op, end tilfældet rent faktisk er. Der er stadig endda meget tydelige spor efter krigen, trods det snart er 8 år siden de sidste kampe, igen gjorde Kraina til en del af Kroatien.
Billederne er taget i den ånd og stil som alle mine andre billeder blev taget, da jeg var dernede i 1993, hvor serberne håndhævede et totalt foto forbud i hele regionen. Med andre ord, har jeg i samme stil som dengang, filmet ud af bilen, mens vi var i bevægelse, hvorfor nogle af billederne er en anelse slørede.
Jeg er også klar over at det ikke er alle som vil have glæde af billederne, men dem som har været der, og har minder med hjem derfra, vil formentlig straks få tankerne tilbage til "Krigshelvede"....og huske en masse sjove..alvorlige..og ikke mindst bizare episoder. Nogle vil måske gå lidt videre..og længes tilbage til en varm og ildelugtende prefab...beregne hvor skytte hullerne kan anlægges i den hjemlige have...kvinder med større overskæg end dig selv...erindre den kvalmende smag og lugt af slivo'en...med deraf følgende opkastnings fornemmelser...og sidst men ikke mindst...genopdage den gruende rædsel for ikke at turde stoppe i vejkanten, og træde ud i grøftekanten for at lade vandet. Skulle bare noget af det ovenstående ske for dig, så lad nu være med at forsøge at overbevise familien om at alle disse ting er nødvendige for at bevare livet...for der er ingen som vil fatte en meter af alt dit ævl. Sæt dig istedet helt roligt ned, drik en dejlig kold øl...mens du venter på at eksperterne fra mil-psyk ankommer og spærrer dig inde i en meget lang periode... ;-))
Bare for lige..at give en lille reminder om hvor sublime kroater er indenfor genren bad taste, er her et foto af et toilet, som en udlejer har lagt på nettet i sin annonce for det hus han lejer ud til turister. Hvis man har taget en ordentlig tår af slivo'en, og entrerer dette toilet, er der vist ingen tvivl om at effekten bliver endnu mere mærkbar. Selv i ædru tilstand har jeg flere gange været i stand til at få øjnene til at flimre, og kvalmen er lige så stille kommet snigende ind over mig, blot ved et enkelt kig på dette dekorative toilet.
Prøv at stikke den, alle jer geniale designere....Jeg ville gerne se folk i femøren, når roomservice havde været på besøg, og efterladt latrinet i denne tilstand ;-))